Lørdagens startopstilling afsløret

news07Fredag eftermiddag holdt FC Rangers’ Serie 6 træner Mikkel Sørensen møde med sine nærmeste rådgivere på Guldtoppen, det gjorde de for at forberede sig på lørdagens brag mod rivalerne fra Aarhus 1900.

Der skulle lægges en slagkraftig plan, så de tre point kunne tages med hjem til klubben og lørdagen kunne får en rigtig god start.

Men på grund af besparelserne, som vi alle kan mærke i kongeriget, så var mødet henlagt til samme lokale som hvor de øvrige gæster på Guldtoppen sad og nød deres velfortjente fredags-øl og der blev ikke sparet på velmente og gode råd til trænerstaben på Serie 6 holdet.

Men efter Jimmy Gam havde slået lidt i bordet, eller nok mest fordi han i sin iver for at skabe arbejdsro til trænerstaben, var kommet til at klappe klokken en, så alle gæsterne straks søgte hen mod bardisken for at få deres gratis øl, så kom der ro på tingen og Mikkel kunne få tændt klubbens superprojektor, så alle kunne se startopstillingen.

Normalt er startopstillingen noget man holdet tæt indtil kroppen og det var da også planen, dog skulle det vise sig at den lokale tasteturbokser fra Ekstra Bladet havde nydt en stille halv flaske Rød Aalborg efter en hård arbejdsdag.

Og den gode journalist havde selvfølgelig med det samme set en god nyhed og der gik ikke langt fra tanke til nyheden var på Ekstra Bladets website, med både tekst og billeder, heribladet startopstillingen fra det hvide lærred på bagvæggen hos Guldtoppen.

Og nu da katten er ude, så kan vi lige så godt selv poste startopstillingen, selvom det vil betyde at Aarhus 1900 kommer ekstra velforberedt til kampen.

holdopstilling