Så er foråret lige omkring hjørnet

cornerflag_green

Og selvom det ikke var, så skal vi nu alligevel til at have luftet fodboldstøvlerne i den meget nære fremtid.
Både Old Boys og vores Serie 6 hold har fået deres turneringsplaner offentliggjorte og nu mangler kun puslespillet med at få kampene passet ind med de tider der er baner til.


Lad os tage de ”unge” først, Serie 6 er blevet parret med Christiansbjerg IF, IVF Århus, Vejlby IK, Aabyhøj IF og Aarhus 1900, deres første kamp er i øjeblikket placeret til at skulle spilles på udebane mod Vejlby IK den 10. april.

Se mere om kampe og tidspunkter for serie 6 her..

Hos de ”gamle” Old Boys er listen lidt længere, de skal møde: AIA/Tranbjerg, ASA Aarhus, BMI 1, BMI 2, FAML Århus, Hørning IF, Hårby IK 81, Kolt/Hasselager IF, Stautrup IF, Aabyhøj IF, Old Boys første kamp er planlagt til onsdag den 13. april kl. 19:00, hvor de på udebane møder Kolt/Hasselager.

Se mere om kampe og tidspunkter for OldBoys her..

Der tages selvfølgelig forbehold for vejr og planlægning. Tjek FC Rangers på Facebook når vi nærmere os.

Men glem nu endelig ikke at Serie 6 allerede begynder deres træningsturnering lørdag den 19. marts kl 14:00 hvor FC Rangers møder Korsholm IF på Norring Stadion.