Spillerskifte falder til jorden i sidste øjeblik

Som vi skrev her på siden tidligere i dag, så stod FC Rangers foran en helt ekstraordinær spillertilgang, men i sidste øjeblik faldt det hele fra hinanden.

Noget vi ikke skrev tidligere var at Aalborg Chang skulle have en angriber i bytte for Martin Buch og derfor havde Jimmy Gam og den udvalgte angriber Morten Nejland hele dagen siddet til møde i Aalborg for at få de sidste detaljer på plads, men kort efter kl 17.00 forlød det at spillerskiftet var faldet fra hinanden.

Hjemvendt til Aarhus kunne en rødglødende Jimmy Gam over telefonen forklare hvad der fik skiftet til at gå i vasken, det viste sig at Morten Nejland havde alt for optimistiske forventninger til hvad spillere aflønnes med i Jylland serien og han havde stået stejlt på at han skulle have en PlayStation 4 med to controllere, de tre spil Rocket League, Rayman Legends og Senran Kagura Estival Versus, og have nummer 600 på ryggen af spillertrøjen, da det var det antal mål han forventede at scorer i løbet af sin første sæson i det nordjyske.

Men Aalborg Chang havde forventningerne et helt andet sted, først og fremmest ville de kun tilbyde trøje nummer 19 og da forhandlingerne kom til PlayStation, så var deres tilbud at Nejland kunne få en brugt PlayStation 2 med en controller, som han så skulle dele med den kinesiske udvekslingsstudent som han også skulle bo sammen med.

Aalborg Chang gik kort fra forhandlingsbordet for at tale i enerum og kom tilbage med et stort smil og skulle lige til at give hånd på handlen da Nejland bad om en Ceres til at slukke trøsten til mødet, så rejste lederne fra Aalborg Chang sig op og fortalte at der ikke var mere at forhandle om, trøjenummer og PlayStation kunne de nok enes om, men Ceres, der gik grænsen nu alligevel.

Helt tomhændet kom de to dog ikke hjem til Aarhus, for med i bilen havde Jimmy Gam og Nejland fået 3 cafeborde, 34 klapstole, tre kasser tomme flasker, 2 røde og 3 grønne linjevogterflag og sidst men ikke mindst et Aalborg Chang flag.